Vædderbos Historie

Vædderbos Historie

Vædderbo startede i 1987 som et tilbud under Morsø Kommune – her lå tilbuddet placeret i Munkegade i Nykøbing Mors.

I 1989 flyttede Vædderbo ud til Karetmagervej 58 og blev til den selvejende institution Vædderbo.

Målgruppen var på daværende tidspunkt udsatte unge, både drenge og piger.

I 1999 overtager Mai-Britt og Michael Skov Nielsen ledelsen af Vædderbo. I årene op til ledelsesskiftet ændrer målgruppen sig til kun at modtage piger.

I 2003 starter Vædderbo endnu en pigeafdeling beliggende i Ejerslev. Afdelingerne bliver herefter kaldt Vædderbo Tødsø og Vædderbo Ejerslev.

Grundet udvider Vædderbo i 2010 med endnu en afdeling – Vædderbos projektafdeling. Denne afdeling er målrettet både drenge og piger og kan løse flere forskellige opgaver, herunder også enkemandsprojekter og pædagogisk/psykologisk udredning.

I dag rummer projektafdelingen: Huset, Nygade og Skovhuset samt Gården, som er lejligheder, hvor der bor unge, der forsat har brug for massiv pædagogisk støtte.

I forbindelse med udvidelsen i 2010 får Vædderbo en administration, som er beliggende i Vettelsgade 2 i Nykøbing Mors.

Med udvidelsen i 2010 får Vædderbo også sin egen interne skole – denne er beliggende på HC. Ørstedsvej i Nykøbing Mors. Skolen er for grundskolelever op til 9.klasse. Skolen er godkendt som en eksamensskole, hvor de unge kan få deres 9. og 10. klasse afgangsprøve.

I 2012 udvider skolen med en STU-afdeling – Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Denne er beliggende på samme adresse som grundskolen.

Vædderbo har i dag godkendt til 42 pladser, jf. §66 og 107.

I 2016 ansøger Vædderbo om at lave en ny institution – Vædderbos Børne- og Familiehus, i daglig tale kaldet VBF.

Vædderbos Børnehus varetager observations- og behandlingsopgaver for børn i alderen 0
– 10 år.

Vædderbos Familiehus tilbyder anbringelse og familiebehandling til familier med børn, der har behov for støtte og vejledning i deres nye livssituation samt undersøgelse af forældreevne samt forældrekompetanceundersøgelse.

Afdelingen modtager i december 2016 den første familie.

I januar 2022 ansøger DSI Vædderbo og Vædderbos Børne- og Familiehus om at fusionere, som DSI Vædderbo. Denne ansøgning godkendes i juni 2022.

Kontakt os endelig

Hvis du har brug for at vide mere om Vædderbo er du velkommen til at kontakte os.